I "Thots bog" kaster Bent Haller sig over den egyptiske mytologi og fortaellingen om den evige kamp mellem det gode og det onde. Den egyptiske gud for skrivekunst, Thot, fortaeller myten om de to brødre, Osiris og Seth, om intriger, magtkampe, kaerlighed, had og haevn i det gamle Egypten. Den onde gud Seth har altid set med misundelse og had på sin storebror, frugtbarhedsguden Osiris, der skabte det egyptiske kongerige ved at føre Nilen gennem Egypten og laerte menneskene at dyrke jorden. Ved list lykkes det ham at narre Osiris, og tilrane sig magten i Egypten. Men Seth har gjort regning uden vaert, for Osiris kloge kone, Isis, og hans søn Horus, har ikke taenkt sig at lade døden vaelte den maegtige gud Osiris, og de begiver sig nu ud på en farlig faerd for at redde Osiris' sjael. Bent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvaekst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.